




Jeg er naiv, doven og ikke mindst nysgerrig. Derfor besluttede jeg mig forleden dag for at udforske de mange efterladte loftrum i bygningen, hvor min far har sit firma. Mange folk har deres firmaer i bygningen, men loftet er helt forladt, så jeg havde al den tid, jeg havde brug for til at gå på opdagelse. Dør efter dør bevægede jeg mig længere og længere ind på det skumle loft, hvor jeg gik forbi charmerende trævægge, bare tagsten og gamle beskidte vinduer. Jeg kunne næsten ikke finde tilbage igen! Jeg elsker at udforske nye steder. Hvor og hvornår gik I sidst på opdagelse?









